Dagens opgaver i TaskPlus-appen for en tømrersvend: køkkenmontage, opmåling, tagplader og en reklamation
Tømrer

Ordrestyring til tømrere

Flere sager i gang på én gang, svende fordelt på pladserne samt timer og materialer, der skal ende på den rigtige sag. TaskPlus samler opgaver, timeregistrering og fakturering ét sted, så fakturaen bygger på sagens egne timer og materialer.

En uge for et tømrerfirma

Svendene får adresserne på sms søndag aften. Tegningerne ligger i en mail, som lærlingen ikke er med på, så lærlingen står på pladsen og venter på, at nogen sender den videre. De ændringer, kunden aftaler med svenden ude på stedet, bliver sagt og ikke skrevet og de når kun kontoret, hvis nogen husker det på vejen hjem.

Bygherren vil vide, om taget er lukket, før regnen kommer. Kontoret ringer til pladsen, pladsen ringer tilbage en time senere og imens er der ikke noget svar at give. Fredag skrives ugens timer på sedler i bilen. Skruer og beslag er købt på firmakontoen uden sagsnummer, så de kan ikke lægges på den rigtige sag. Fakturaen bliver lavet ud fra det, der kan huskes. Det ekstraarbejde, kunden bad om tirsdag, står ingen steder.

Det er den hverdag, TaskPlus er lavet til.

En bunke gule sedler med timer, opkald og huskebeskeder

Hvordan TaskPlus
kan hjælpe jer

Fire trin fra opgaven bliver oprettet, til fakturaen er sendt.

  1. Kontoret

    Sagen ligger i kalenderen med det hele på

    I opretter sagen på kundens adresse med tidspunkt og de svende, der skal derud. Tegninger og tilbud lægges på som filer. Ringer kunden om en dør, der binder, lægger I opgaven som ledig, så den svend, der bliver færdig først, trykker Tildel mig.

  2. Svenden

    Svenden har sagen på telefonen

    Svenden åbner tegningerne i appen ude på pladsen, trykker start, når arbejdet går i gang, pause, når dagen er slut og afslut, når sagen er færdig. Timerne ligger på den rigtige sag. Er I flere svende på samme sag, registrerer hver sin tid.

  3. Svenden

    Aftaler og billeder ligger på opgaven

    Det, kunden aftaler med svenden undervejs, skrives som note på opgaven, sammen med billeder af, hvordan det så ud. Så står ekstraarbejdet der, når fakturaen skal laves.

  4. Kontoret

    Fakturakladden dannes ud fra sagen

    Træ, beslag og skruer lægges på opgaven som varer fra jeres regnskabssystem. Tillæg for aften, weekend og helligdage sætter I op på taksten og så lægger timerne i det tidsrum sig som deres egen linje. Når svenden trykker afslut, ligger fakturakladden i Dinero, e-conomic eller Zenegy med timer og varer. I ser den igennem og sender den selv.

    • Dinero
    • e-conomic
    • Zenegy Numbers
Priser

Én pris. Alt med.

129 kr.pr. bruger pr. måned, ekskl. moms

Betales månedligt bagud. Intet opstartsgebyr, ingen binding og alle får de samme funktioner.

  • Opgaver og kalender
  • Tidsregistrering
  • Billeder, filer og underskrift
  • Gentagne opgaver
  • Fakturering via Dinero, e-conomic og Zenegy
  • App og web, dansk support
Se alt om priser

Prøv det på jeres egne opgaver

30 dage gratis, uden kreditkort og uden binding. I gang samme dag.

Spørgsmål om TaskPlus

Står jeres spørgsmål ikke her, så ring eller skriv. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

42 40 35 36Man-fre kl. 10-17
Skriv til os

Hvad hvis svenden glemmer at trykke start på pladsen?

Så bliver tiden på opgaven for kort. Har I givet svendene lov til at rette tiden, retter de den selv, når de trykker afslut. Ellers retter en planlægger den i browseren, også efter at opgaven er afsluttet.

Hvad skal svendene lære?

Start, afslut og et billede af det, der er bygget. Kan man bruge en telefon, kan man bruge appen. Resten ordner kontoret.

Kan en sag køre over flere uger?

Ja. Opgaven planlægges over de dage, den tager. Svendene registrerer tid på den hver dag. Sagen lukkes, når arbejdet er færdigt.

Kan vi registrere kørsel til pladsen?

Ja. Svenden trykker Start kørsel og kørselstiden lægger sig på opgaven.

Kan vi bruge TaskPlus til sagerne uden at fakturere fra det?

Ja, fakturering er et tilvalg. Sager, tid, materialer og billeder virker uden og I kan slå fakturering til senere.