Dokumentation

Dokumentation på opgaven: billeder, filer og underskrift

Billeder, filer, kommentarer og kundens underskrift ligger på opgaven. Kontoret ser det med det samme og det ligger der stadig, den dag kunden spørger.

Det kan I med dokumentation i TaskPlus

Alt lægges på opgaven i appen og ses på samme opgave i browseren. Opgaven er også jeres elektroniske arbejdsseddel.

  • Billeder før og efter

    Medarbejderen tager billedet på opgaven eller vælger det fra galleriet. Det ligger på opgaven, ikke i telefonens kamerarulle.

  • Filer på opgaven

    Kontoret lægger tegninger og tilbud på opgaven. Medarbejderen har dem med i appen.

  • Kommentarer

    Bemærkninger skrives på opgaven, så alle på den ser det samme.

  • Kundens underskrift

    Kunden skriver under på medarbejderens telefon. Vil I kræve underskrift, før opgaven kan afsluttes, slår vi det til for jer.

  • Position ved start og afslut

    Når medarbejderen trykker start og afslut, gemmes positionen på tidsregistreringen. Klager en kunde, kan I vise, hvor og hvornår arbejdet blev gjort.

  • Bliver på opgaven

    Alt ligger i kundens historik i opgavestyringen, så længe I bruger TaskPlus. Også når medarbejderen er stoppet.

Sådan kommer det på opgaven

  1. Tag billedet på opgaven

    Medarbejderen åbner opgaven i appen og tager billedet der, før og efter. Filer fra kontoret ligger allerede på opgaven.

  2. Få underskriften på telefonen

    Kunden skriver under på medarbejderens telefon. Har I bedt om det, kan opgaven ikke afsluttes, før underskriften er på.

  3. Se det på kontoret

    Billeder, filer, kommentarer og underskrift ligger på samme opgave i browseren. Er opgaven sat til fakturering, er der ikke tvivl om, hvad der faktureres for.

Den dag I får brug for det

Tre situationer, hvor det afgør sagen, at det ligger på opgaven.

Reklamation

Kunden mener, at noget ikke blev gjort. Billederne viser, hvad der blev lavet. Underskriften viser, at kunden godkendte det på stedet.

Garantisag

Et halvt år senere kommer der en sag. Billederne før og efter viser tilstanden, den dag arbejdet blev udført.

Ny medarbejder

En ny medarbejder skal ud til en kunde for første gang. Billederne fra sidste gang viser, hvordan det skal se ud, når det er gjort rigtigt.

★★★★★
Det gør hverdagen i vores virksomhed meget nemmere, at man ikke skal lede i beskeder og mails efter informationer.
Lydbølgen Events · via Trustpilot

Spørgsmål om dokumentation

Står jeres spørgsmål ikke her, så ring eller skriv. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

42 40 35 36Man-fre kl. 10-17
Skriv til os

Hvad kan medarbejderne dokumentere på en opgave?

Billeder taget på stedet eller valgt fra galleriet, filer, kommentarer og kundens underskrift. Det hele ligger på opgaven.

Er det fotodokumentation, I laver?

Ja, blandt andet. Billeder før og efter ligger på opgaven sammen med filer, kommentarer og kundens underskrift, så det hele hører til den samme sag og kan findes frem igen.

Kan vi kræve underskrift, før en opgave kan afsluttes?

Ja. Sig til, så slår vi det til på den knap, fx Afslut, der skal kræve underskrift. Så kan knappen først bruges, når kunden har skrevet under i appen.

Kan kontoret lægge filer på opgaven til medarbejderen?

Ja. Tegninger, tilbud og andre filer lægges på opgaven fra browseren og medarbejderen har dem med i appen.

Bliver dokumentationen på opgaven bagefter?

Ja. Den ligger i kundens historik, så længe I bruger TaskPlus, også når medarbejderen er stoppet.