Sådan virker TaskPlus
Én opgave, hele vejen fra kalenderen til fakturaen, uden at nogen ringer rundt. Fem trin, så er I igennem.
- Kontoret
Opret opgaven i kalenderen
Kunde, adresse, opgavetype og tidspunkt. Vælg, hvem der skal have den, så er den planlagt.
- Medarbejderen
Den lander i appen
I samme øjeblik får medarbejderen en notifikation og opgaven ligger på telefonen med alt, de skal vide.
- Medarbejderen
Tryk start og registrér undervejs
Tiden tæller på opgaven og kørslen registreres på samme måde. Billeder, noter og varer lægges på, mens arbejdet står på, som en elektronisk arbejdsseddel.
- Medarbejderen
Afslut og alt er samlet på opgaven
Medarbejderen bekræfter tiden og trykker afslut og kontoret ser med det samme, at opgaven er færdig. Tid, billeder, noter og varer ligger samlet på opgaven.
- Kontoret
Se fakturakladden igennem og send den
Er fakturering slået til, ligger kladden allerede i Dinero, e-conomic eller Zenegy Numbers med kunde, timer, tillæg og varer udfyldt. I ser den igennem og sender den selv, som I plejer.
Overblikket i browseren
Mens holdet er ude, ser I hele dagen hjemmefra: hvem der er i gang, hvad der er færdigt og hvad der trækker ud.
- Planlæg i kalenderen og find ledige tider, der passer til opgaven
- Følg dagen i realtid: i gang, færdig og forsinket
- Ret tiden, hvis noget er registreret forkert
- Kunder og produkter hentes fra jeres regnskabssystem
Spørgsmål og svar
Står jeres spørgsmål ikke her, så ring eller skriv. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.
Hvor hurtigt kan vi komme i gang?
Samme dag. Opret kontoen, vælg branche, inviter holdet og læg den første opgave i kalenderen. Går I i stå, hjælper vi på telefonen.
Hvordan registreres arbejdstiden?
I vælger én tidsmodel: enten måles tiden fra start til afslut, eller den planlagte tid sættes ind. I begge kan medarbejderen kun rette tiden, hvis I har givet lov til det og kun før opgaven afsluttes.
Hvad sker der, hvis en medarbejder glemmer at trykke start?
Så bliver den målte tid for kort. Har I givet medarbejderne lov til at rette tiden, retter de den selv, når de trykker afslut. Er opgaven allerede afsluttet, kan en planlægger rette tiden i browseren.
Hvem kan hvad?
Tre roller, samme pris. Admin kan alt, planlæggeren opretter og fordeler opgaver, medarbejderen ser sine egne i appen. Hvad medarbejderne derudover må, styrer I i indstillinger.
Kan vi tage vores kunder med?
Ja. Forbinder I Dinero, e-conomic eller Zenegy Numbers, hentes kunder og varer derfra hver nat. Dinero kræver Pro. Uden regnskabssystem opretter I kunderne i TaskPlus.







