

Opgavestyring til rengøringsfirmaer
Faste aftaler hos de samme kunder uge efter uge, med ekstraopgaver, der lander midt i det hele. TaskPlus samler opgaver, timeregistrering og fakturering ét sted, så også den ekstra tid ender på fakturaen.
En uge i et rengøringsfirma
Ugeplanen bliver lagt søndag aften og sendt ud på sms til tolv medarbejdere. Mandag morgen har to meldt afbud og planen bliver lavet om i hovedet på den, der tager telefonen, ikke på papiret. Resten af ugen er der ikke ét sted, hvor den rigtige version står. En ny medarbejder ved ikke, hvor nøglen hænger, eller om køkkenet er med i aftalen på den adresse. Derfor skal der spørges hver gang.
Et par dage inde i ugen ringer en kunde og siger, at der ikke blev gjort rent i går. Var der nogen? Hvem og hvor længe? Svaret kommer først, når medarbejderen tager telefonen i frokostpausen. Så står hukommelse mod hukommelse. Den første i måneden bliver det til penge. Timesedlerne kommer ind på papir og i beskeder, fakturaerne til de faste kunder laves ud fra dem og to sedler mangler stadig. Det, ingen skrev ned, bliver ikke faktureret.
Det er den hverdag, TaskPlus er lavet til.

Hvordan TaskPlus
kan hjælpe jer
Fire trin fra opgaven bliver oprettet, til fakturaen er sendt.
- Kontoret
Den faste aftale ligger i kalenderen
I opretter aftalen én gang, ugentlig, hver 14. dag eller månedlig og opgaven dukker op af sig selv på den rigtige kunde og lokation. Bliver en medarbejder syg, trækker I dagens opgaver over på en anden, som får en notifikation og har dem i appen med det samme.
- Medarbejderen
Dagens lokationer ligger i appen
Medarbejderen ser dagens adresser med beskrivelsen og de noter, kontoret har lagt på, fx hvor nøglen hænger og om køkkenet er med i aftalen. Start og afslut lægger tiden på den rigtige lokation, så I ved, hvem der var der og hvor længe.
- Medarbejderen
Ekstraopgaven bliver ikke glemt
Beder kunden om noget ekstra, opretter medarbejderen opgaven på kunden fra appen, hvis I har slået det til. Ellers gør kontoret det. Et billede af det færdige arbejde ligger på opgaven, hvis kunden spørger bagefter.
- Kontoret
Fakturakladden dannes ud fra opgaven
Den faste aftale og den ekstra tid ligger på opgaverne. Tillæg for aften, weekend og helligdage sætter I op på taksten og så lægger timerne i det tidsrum sig som deres egen linje. Når opgaven afsluttes, ligger fakturakladden i Dinero, e-conomic eller Zenegy. I ser den igennem og sender den selv.
Én pris. Alt med.
129 kr.pr. bruger pr. måned, ekskl. moms
Betales månedligt bagud. Intet opstartsgebyr, ingen binding og alle får de samme funktioner.
- Opgaver og kalender
- Tidsregistrering
- Billeder, filer og underskrift
- Gentagne opgaver
- Fakturering via Dinero, e-conomic og Zenegy
- App og web, dansk support
Prøv det på jeres egne opgaver
30 dage gratis, uden kreditkort og uden binding. I gang samme dag.
Spørgsmål om TaskPlus
Står jeres spørgsmål ikke her, så ring eller skriv. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.
Hvad hvis rengøringsassistenten glemmer at trykke start på en lokation?
Så bliver tiden på opgaven for kort. Har I givet rengøringsassistenterne lov til at rette tiden, retter de den selv, når de trykker afslut. Ellers retter en planlægger den i browseren, også efter at opgaven er afsluttet.
Hvad skal rengøringsassistenterne lære?
Start, afslut og et billede af det, der er gjort. Kan man bruge en telefon, kan man bruge appen. Resten ordner kontoret.
Kan vi dokumentere, at vi har været der?
Ja. Start og afslut står på opgaven med klokkeslæt og positionen gemmes begge gange. Se dokumentation.
Kan vi se, hvem der har været på en lokation?
Ja. Slå kunden op og se opgaverne med medarbejder, dato og tid, opgave for opgave.
Kan vi bruge TaskPlus til de faste aftaler uden at fakturere fra det?
Ja, fakturering er et tilvalg. Faste aftaler, ekstraopgaver, tid og billeder virker uden og I kan slå fakturering til senere.







