Dagens opgaver i TaskPlus-appen for en elektriker: fejlfinding, ladestander, akut udkald og nødbelysning
Elektriker

Ordrestyring til elektrikere

En fejlfinding om morgenen, en installation over middag og et eftersyn på vej hjem. TaskPlus samler opgaver, timeregistrering og fakturering ét sted, så hver sag bliver faktureret med sine egne timer, kørsel og materialer.

En uge for et elfirma

Ugens opgaver er fordelt i en gruppechat. Én af dem er allerede taget af to montører, som begge kører derud. En tredje står ingen steder, fordi beskeden druknede i alt det andet. Der bliver ikke rettet i chatten, der bliver skrevet en ny besked oven på den gamle og efter tre dage kan ingen se, hvad der gælder.

Klokken et ringer en kunde uden strøm i køkkenet. Kontoret skal finde den montør, der er tættest på. Det bliver til tre opkald, før nogen tager telefonen. Fredag skal der faktureres. Kabler og dåser er købt på grossistkontoen uden sagsnummer, timerne står i chatten mellem alt det andet og kørslen mellem opgaverne er der ingen, der har skrevet ned. Den kørsel bliver som regel ikke faktureret.

Det er den hverdag, TaskPlus er lavet til.

En bunke gule sedler med timer, opkald og huskebeskeder

Hvordan TaskPlus
kan hjælpe jer

Fire trin fra opgaven bliver oprettet, til fakturaen er sendt.

  1. Kontoret

    Ugens opgaver ligger i kalenderen

    Fejlfinding, installation og eftersyn ligger i samme kalender og det årlige eftersyn oprettes én gang og dukker op af sig selv. Ringer en kunde uden strøm, lægger I udkaldet som ledig, så den elektriker, der har tid, trykker Tildel mig.

  2. Elektrikeren

    Timer og kørsel lander på sagen

    Elektrikeren trykker Start kørsel på vej ud og start på opgaven, når bilen holder hos kunden. Et langt fejlfindingsbesøg kan ses time for time og kørslen ligger for sig.

  3. Elektrikeren

    Tegninger, noter og billeder ligger på opgaven

    Installationstegningen ligger som fil på opgaven og elektrikeren skriver ned, hvad der blev lavet og tager et billede af tavlen, før der lukkes.

  4. Kontoret

    Fakturakladden dannes ud fra sagen

    Kabler, dåser og automatsikringer lægges på opgaven som varer fra jeres regnskabssystem. Tillæg for aften, weekend og helligdage sætter I op på taksten, så udkaldet om aftenen får sin egen linje. Når opgaven afsluttes, ligger fakturakladden i Dinero, e-conomic eller Zenegy med timer, kørsel og varer.

    • Dinero
    • e-conomic
    • Zenegy Numbers
Priser

Én pris. Alt med.

129 kr.pr. bruger pr. måned, ekskl. moms

Betales månedligt bagud. Intet opstartsgebyr, ingen binding og alle får de samme funktioner.

  • Opgaver og kalender
  • Tidsregistrering
  • Billeder, filer og underskrift
  • Gentagne opgaver
  • Fakturering via Dinero, e-conomic og Zenegy
  • App og web, dansk support
Se alt om priser

Prøv det på jeres egne opgaver

30 dage gratis, uden kreditkort og uden binding. I gang samme dag.

Spørgsmål om TaskPlus

Står jeres spørgsmål ikke her, så ring eller skriv. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

42 40 35 36Man-fre kl. 10-17
Skriv til os

Hvad hvis elektrikeren glemmer at trykke start på en sag?

Så bliver tiden på opgaven for kort. Har I givet elektrikerne lov til at rette tiden, retter de den selv, når de trykker afslut. Ellers retter en planlægger den i browseren, også efter at opgaven er afsluttet.

Hvad skal elektrikerne lære?

Start, afslut og et billede af installationen. Kan man bruge en telefon, kan man bruge appen. Resten ordner kontoret.

Kan en installation køre over flere dage?

Ja. Opgaven planlægges over de dage, den tager. Elektrikerne registrerer tid på den hver dag.

Kan vi se, hvad der blev lavet ved sidste besøg?

Ja. Slå kunden op og se de afsluttede opgaver med noter, billeder og varer.

Kan elektrikerne bruge deres egen telefon?

Ja, så længe det er en iPhone eller en Android. Elektrikerne henter TaskPlus i App Store eller Google Play og kontoret bruger browseren.